Find din drømmebolig på Malta
Hvis du går og drømmer om en bolig i sydens sol på Malta, så er en inspirationsrejse lige noget for dig.
Få skræddersyet din personlige inspirationsrejse, hvor du oplever på nærmeste hold, hvad Malta har at tilbyde. Bliv klogere på, hvilke områder og boliger der passer til netop dine behov og ønsker.
Tag på en besigtigelsestur, og få dine boligdrømme sydpå gjort til virkelighed.
Gennem inspirationsrejsen vil du få kyndig, individuel og uvildig rådgivning omkring dine muligheder, og hvad du kan få for dine penge.
Inspirationsrejsen har til formål at afklare, hvor på Malta, den helt rigtige drømmebolig befinder sig.
Velkommen til det gode liv i sydens sol.

Sammensæt din inspirationsrejse
Du bestemmer selv, hvordan din inspirationsrejse sammensættes, og hvad der skal fokuseres på.
Inden du ankommer til Malta, afholdes et online afklaringsmøde, hvor dine boligønsker afklares. Et par uger før din ankomst, påbegyndes intensiv boligsøgning hos udvalgte professionelle ejendomsmæglere.
Efterfølgende vil du få præsenteret et udvalg af relevante boliger, hvorefter du håndplukker de boliger, som du ønsker at få fremvist, når du kommer til Malta. Boligerne håndplukkes og udvælges ud fra dine drømme, ønsker og budget.
Inspirationsrejsen strækker sig typisk over nogle dage, hvor du kommer til at besøge forskellige relevante områder på Malta.
Hvis du ønsker det, bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel, får en rundtur i hovedstaden, Valletta, og vi kan spise frokost eller aftensmad sammen.
Du får insider-tips til nogle af Maltas hyggeligste cafeér, luksuriøse restauranter, lækre beach clubs, blændende rooftops, så du kan få oplevet, hvad Malta har at tilbyde.

Hus eller lejlighed på Malta?
Boligmarkedet på Malta er lige på og hårdt. Det er alle mod alle, hvor de gode boliger ryger på ingen tid, hvis ikke du kender markedet og har de rette kontakter.
Det kræver benhårdt arbejde, og det er et tidskrævende job at søge bolig på Malta. Det kan være en stressende proces, hvis du står med det hele alene.
Ved at tage på inspirationsrejsen, slipper du for selv at skulle finde de gode ejendomsmæglere, sparer tid og får samtidig god dansk service fra en rådgiver, der kun arbejder for dine interesser.
Desuden får du adgang til unikke ejendomme, som ikke normalt bliver annonceret til offentligheden.
Hvad enten du ønsker at købe eller leje, får du skræddersyet din egen personlige boligsøgning og inspirationsrejse til Malta.
Din drømmebolig i sydens sol på Malta findes. Uanset om du søger en lækker penthouse med fabelagtig udsigt, en storslået villa med pool, et smukt traditionelt townhouse eller en almindelig lejlighed.

Hvem er jeg?
Jeg kommer oprindeligt fra Helsingør, og jeg bor nu på Malta, i hovedstaden, Valletta. Herfra driver jeg min konsulentvirksomhed, hvor jeg hjælper danskere med at flytte sydpå.
Jeg har mere end 25 års erfaring i rådgivning af iværksættere og digitale nomader samt selv været udlandsdansker siden 2016. Jeg har tidligere boet i Barcelona i Spanien, på Cypern og bor nu på Malta.
Før jeg rejste, mod varmere himmelstrøg, var jeg i flere år hovedunderviser i online marketing hos Bigum&Co samt VIA University College – Danmarks største professionshøjskole. Desuden har jeg været selvstændig med forskellige virksomheder.
Jeg har godt lokalkendskab, gode forbindelser, og jeg samarbejder med dygtige advokater og revisorer, i både Danmark og på Malta.
Min mission er at det skal være nemt at opnå det gode liv i sydens sol. Med den rette hjælp, kan det lade sig gøre – nemmere end du tror.
Jeg er serviceminded, har en høj empatisk sans, og jeg elsker at hjælpe mennesker. Samtidig har jeg en medfødt god evne til at koordinere og håndtere komplekse problemstillinger.
Formålet med inspirationsrejsen er, at du sparer tid og unødigt bøvl, og hurtigt kan få virkeliggjort din drøm om det gode liv i sydens sol og varme på Malta.
Bliv inspireret til din kommende inspirationsrejse!
Book et afklaringsmøde, hvor vi får sammensat en inspirationsrejse ud fra dine drømme, ønsker og budget.
