Online marketing praktikplads på Malta

Online marketing praktikplads i sydens sol på Malta

Få en praktikplads inden for online marketing og få praktisk erfaring samt en enestående mulighed for at udvikle dine færdigheder.

Online marketing praktikplads i sydens sol på Malta

Få en praktikplads inden for online marketing og få praktisk erfaring samt en enestående mulighed for at udvikle dine færdigheder.

Om firmaet

Virksomheden tilbyder en bekymringsfri løsning for europæere, der flytter til Malta, hvor alt fra myndighedsregistreringer til at finde en kundes drømmehjem håndteres.

Derudover afholdes kurser for iværksættere, der ønsker at blive digitale nomader, arrangerer inspirationsture, samt assisterer udlandsdanskere med at få det gode liv sydpå.

Få indblik i, hvordan en succesfuld, mindre virksomhed fungerer og drives. Med den nylærte konkrete viden kan du efterfølgende gå ud og bruge det succesfuldt i et job eller i din egen virksomhed.

Din rolle som praktikant

Som praktikant bliver du en ledende faktor på en online marketing kampagne.

Du får lov til at administrere, drive og være med til at opbygge en kampagne, og alt det markedsføringsmæssige, der følger med.

Det vil være med primær fokus på online markedsføring, hvor du vil lære alle de nødvendige færdigheder.

Du lærer at blive projektleder på en online markedsførings kampagne, og det forventes, at du påtager dig opgaven med gå på mod, lyst og drive og driver hele processen fra start til slut.

Om din praktikplads på Malta

Firmaet hører til i sydens sol på Malta og er ejet af Ricco Mortensen, som du kommer til at arbejde tæt sammen med sammen med resten af teamet. Du vil i praktikperioden arbejde herfra.

Du får muligheden for at fokusere på bestemte emner fx digital strategi, søgemaskineoptimering, design af hjemmesider, e-mail marketing, online annoncer og copywriting.

Uanset, om du vælger at tage et praktikplads om sommeren eller vinteren, er vejret altid solrigt, varmt og dejligt på Malta.

Republic Square i hjertet af Valletta på Malta

Dine arbejdsopgaver som praktikant

Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:

Deltage i og planlægge strategi og aktiviteter omkring en digital kampagne.
Finde relevante søgefraser og udføre søgeoptimering .
Være med til at designe websider i WordPress til kampagnen.
Oprette engagerende annoncer til Google Ads, Facebook og Instagram.
Opsætte splittests og optimere konverteringer
Tage ansvar for e-mail markedsføring.
Opfølgning og justering af online annoncering ved at analysere data.
Tage fede fotos og optage video til kampagnen og sociale medier.
Planlægge og publicere opslag på Facebook og Instagram.
Skabe interaktion på social media for kampagnen.
malta strand

Krav til dig som praktikant

Du skal enten være i gang med, eller have gennemført, en relevant uddannelse inden for markedsføring, handel, finans, leasure eller iværksætteri – eller også er du bare super autodidakt og nørdet (på den fede gode måde!).

Du er selvstændig, nysgerrig og selvmotiverende, og du skal være perfekt til dansk og engelsk, i både skrift og tale.

Praktikpladsen er fuldtid, ulønnet (ud over evt. SU og tilskud fra staten/EU) og varer fra 3 til 12 måneder.

Lejlighed på Malta

Grundet Maltas store turisme året rundt, kan det være svært at finde et godt og billigt sted at bo.

Du har mulighed for at leje et værelse i en lækker og moderne 3-værelses lejlighed, som du kan dele med to andre danske praktikanter. 

Lejligheden er beliggende i byen Pieta, der ligger tæt på Valletta, Sliema og St. Julians. 

Valletta er Maltas hyggelige og charmerende hovedstad, hvor du finder kulturliv, hyggelige barer og lækre restauranter.

I Sliema finder du shoppingcentre og en lækre strandpromenader, hvor folk ofte mødes til en drink og hygge. 

Området omkring St. Julians er stedet, hvor du kan gå i byen, finder alle klubberne og de gode barer. 

Det er nemt at komme rundt med bus, og de billige taxaer gør det ekstra nemt.

Pris og facts om lejligheden

Lejligheden er ca. 200 kvadratmeter, fuldt møbleret og har tre værelser med dobbeltsenge og aircondition.
To badeværelser, hvor det største værelse har sit eget.
Stort køkkenalrum med ovn, kogeplade, køleskab, fryser, mikrobølgeovn, toaster, kaffemaskine og køkkenredskaber.
Stueområde med spiseborde og stole, chaiselong sofa, to siddestole, fladskærm, lille skrivehjørne og aircondition.
Lejligheden ligger på 4. sal, har stor altan med udsigt til en lille bådhavn og der er elevator i bygningen.

Den månedlige husleje er €900 (ca 6.715 kr.) inklusiv vand, el, varme, internet og ugentlig rengøring. Du skal betale en måneds depositum.

På Malta er leveomkostninger billigere end i forhold til i Danmark, hvilket betyder, at der er råd til mere i hverdagen.

Få tilskud til din praktik på Malta

Studerer du på en SU berettiget uddannelse, kan du medtage din udeboende SU, når du tager en praktikplads på Malta.

Du kan som studerende søge et Erasmus+ tilskud, som månedligt normalt er på €615 (ca. 4.590 kr.) per måned. Desuden har du mulighed for at søge om et tilskud til din praktikplads, der kan dække rejseomkostninger, husleje, m.m.

Hvis du er iværksætter, eller gerne vil være det, kan du tillige modtage et månedligt tilskud på €720 (ca. 5.350 kr.) fra EUs udvekslingsprogram for iværksættere Erasmus for Young Entrepreneurs.

Du får hjælp med at find en og og prisattraktiv bolig på Malta.

Du skal selv betale for husleje og leveomkostninger. Leveomkostningerne på Malta er lave i forhold til Danmark.

Ricco Mortensen - Upper Barrakka Gardens

Hvad tidligere praktikanter siger

Sofie Hartmann
Professionsbachelor i Leisure Management
Professionshøjskolen Absalon, Roskilde

Mit praktikophold på Malta, som varede 5 måneder, har været en oplevelse for livet. 

Jeg har udviklet mig meget igennem hele mit ophold hos Ricco. Jeg har fået en masse nye kompetencer og viden, styrket dem jeg havde i forvejen, samt fået noget robusthed som jeg vil tage med mig videre, når jeg skal ud på arbejdsmarkedet. 

Jeg har i min praktik virkelig fået lov til at have hands on og været en del af alt i virksomheden. Jeg har primært arbejdet i dybden med digital marketing samt eventafvikling. 

Jeg fik tildelt at skulle være projektleder, og der har jeg, i samarbejde med Ricco, skabt et helt nyt koncept til virksomheden. Hele processen fra start til slut har været så spændende. 

Jeg har arbejdet med brainstorming, målgruppeudvælgelse, SEO, økonomi og prissætning, google ads og e-mail flow, herunder storytelling og copywriting. Det har givet mig et kæmpe indblik i den brede palette, og hvordan det hele det hænger sammen. Derudover har det medført at jeg er blevet mere selvsikker i mit arbejde, og jeg har fået bekræftet, hvad jeg synes er spændende, og hvad jeg synes mindre om. 

Ricco er et fantastisk menneske der er ufattelig god til at lære fra sig. Han er tålmodig og giver dig plads, men han ved også, hvordan han skal udfordre dig, så du kommer hjem proppet med ny viden du kan tage med dig videre i livet. 

Jeg kan kun anbefale at være i praktik hos Ricco Mortensen. Det har været en fantastisk rejse som jeg aldrig vil glemme. 


Mikkel Sørensen

Mikkel Sørensen
Serviceøkonom
Erhvervsakademi Aarhus

Jeg har været så heldig at have været i praktik i 3 måneder hos Ricco Mortensen. Her har jeg fået mulighed for at lære hele paletten omkring digital marketing, direkte fra en ekspert i digitalt entreprenørskab med mere end 25 års erfaring.

Jeg har lært ting som jeg aldrig har lært i skolen eller andre steder. Jeg ved nu, hvordan jeg laver annoncer på sociale medier og google. Jeg har lært, hvordan jeg opbygger et brugervenligt website, søgemaskineoptimere den og meget mere. Kort fortalt, har jeg lært alt fra a til z omkring iværksætteri og online markedsføring.

I praktikken har jeg arbejdet selvstændigt, under vejledning af Ricco. Det har styrket min selvtillid, og jeg har fået en masse feedback. Ricco er en super god underviser som man kan lære meget af. Han er ekspert i, hvordan man bruger de forskellige værktøjer indenfor digital markedsføring.

Maltas super lækre solskinsvejr har kun forbedret mit praktikophold. For ikke at glemme alle de gode oplevelser jeg har taget med hjem derfra. Oplevelser jeg aldrig ville have fået, hvis jeg havde været i praktik i Danmark.

Vigtigst af alt, har min praktikplads hos Ricco åbnet mine øjne for hvad jeg finder interessant, og hvad jeg er bedst til. Det har gjort det klart for mig, hvilken videreuddannelse jeg gerne vil søge ind på bagefter.

Drømmer du om en fremtid indenfor digital marketing eller iværksætteri, vil jeg klart anbefale en praktikplads hos Ricco.


Yaser Osman

Yaser Osman
Professionsbachelor i Innovation & Entrepreneurship
CPH Business

Som praktikant har jeg fagligt udviklet mig enormt meget på blot tre måneder.

Ricco har været fantastisk til at give sin viden videre og lære, hvordan man bruger forskellige værktøjer på den rigtige måde til at skubbe en forretning mod succes.

På tre måneder har jeg lært om Google annoncering, Facebook annoncering, e-mail markedsføring, copywriting, udvikling af hjemmesider, SEO optimering og meget mere.

Det har været en stor oplevelse at lære Ricco at kende og arbejde sammen med ham. Som praktikant er man med, når beslutninger skal træffes og der bliver lyttet til ens tanker og meninger.

Personligt kunne jeg ikke finde et bedre praktiksted, når jeg drømmer om en fremtid som iværksætter.


Mette Birk Nielsen

Mette Birk Nielsen
PPC Specialist hos iProspect

Jeg har været så heldig at være praktikant i 3 måneder, hvor jeg har fået mulighed for at arbejde med følgende opgaver indenfor online marketing:

  • Adwords – herunder søgeordsanalyse, oprettelse af annoncer og analyse af effektiviteten
  • Facebook annoncering og brug af Power Editor – herunder retargeting annoncering
  • E-mail marketing og opbygning af e-mail workflow i Campaign Monitor
  • Opbygning af landingpages i WordPress
  • SEO – herunder søgeordsanalyse og tekster på landingpages
  • Konverteringsoptimering og splittest

Under hele praktikperioden har jeg selv været med til at udvælge arbejdsopgaverne. Med Riccos kyndige vejledning har jeg lært en masse om de emner som jeg synes er de mest interessante indenfor online marketing.

Jeg har haft stor frihed til at udføre opgaverne selvstændigt, komme med forslag og teste ting af. Ricco er god til at forklare og vise, hvordan man bruger programmer osv. Derudover er han god til at give feedback på det man har lavet.

For mig har de 3 måneders praktik været både spændende og udfordrende. Jeg har udviklet mine færdigheder, og jeg er blevet klogere på mine egne kompetencer. Jeg er blevet mere sikker på, hvilke arbejdsopgaver jeg ønsker at varetage i fremtiden.

Praktikperioden har også bidraget til at jeg har fået arbejde hos et digitalt marketing bureau som PPC Analyst.

Hvis du er studerende, ledig eller overvejer at blive selvstændig, og du ønsker at lære om online marketing, kan jeg kun anbefale en praktikperiode hos Ricco.

Hvis du er målrettet og villig til at gøre en indsats for at lære, vil du hos Ricco få mulighed for at få brugbar erfaring og vejledning af en ekspert indenfor iværksætteri og online markedsføring.

En stor tak til Ricco for et godt og lærerigt praktikophold. Og en stor tak for hjælp til min jobsøgning.

Er du den næste praktikant?

Der er kun få praktikpladser om året, og der er rift om dem, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Adgangskrav
1. Minimum 18 år gammel, når praktikken begynder
2. Kunne tale og skrive flydende dansk og være god til engelsk
3. Du skal være EU borger

Næste ledige praktikperiode
Praktikanter tages ind løbende.

Sådan søger du
Send din ansøgning til ricco@riccomortensen.com med et pænt billede af dig selv, dit CV og svar på følgende spørgsmål:

1. Hvornår ønsker du at begynde og afslutte din praktikplads (minimum 3 måneder)?
2. Hvilke top tre emner, som er beskrevet i praktikopslaget, er du mest interesseret i?
3. Hvorfor skal netop du være den næste praktikant?
4. Hvilken udddannelse eller arbejdsmæssig baggrund har du som gør dig til et godt match?
5. Den viden som du vil lære – hvad påtænker du at bruge den til?


Ser frem til at høre fra dig.

De bedste hilsener
Ricco